CSR

Håndbog for forretningsarkitekter & enterprise arkitekt

Forretningsarkitekten forstår forretningen, teknologierne og kan arbejde med strategier og processer på tværs af organisationen.

Enterprise arkitekten kan udvikle en fremtidig enterprise arkitektur, der kan forstås af forretningen så den kan blive fulgt i praksis.

Coporate Social Responsibility

Coporate Social Responsibility (CSR) betyder på dansk ”virksomhedens sociale samfundsansvar”, hvilket er en meget bred definition. Grundlæggende handler CSR om, at virksomhederne har et ansvar over for deres interessenter, og at virksomheden er initiativtager til at påtage sig et større ansvar, end hvad loven påkræver . I Danmark er det fra år 2009 et lovkrav, at større virksomheder redegør for deres CSR, ifølge årsregnskabsloven.

De områder der oftest omtales er hovedsageligt: generel bæredygtighed, menneskerettigheder, anti-korruption, arbejdstagerrettigheder og forhold og lignende.

 

FN har udarbejdet 10 principper som udgangspunkt for virksomheders CSR ledelse.

De ti principper er:

  1. Virksomheden bør støtte og respektere beskyttelsen af internationalt erklærede menneskerettigheder.
  2. Virksomheden bør sikre, at den ikke medvirker til krænkelser af menneskerettighederne.
  3. Virksomheden bør opretholde foreningsfriheden og effektivt anerkende retten til kollektiv forhandling.
  4. Virksomheden bør støtte udryddelsen af alle former for tvangsarbejde.
  5. Virksomheden bør støtte effektiv afskaffelse af børnearbejde; og
  6. Virksomheden bør afskaffe diskrimination i relation til arbejds- og ansættelsesforhold.
  7. Virksomheden bør støtte en forsigtighedstilgang til miljømæssige udfordringer.
  8. Virksomheden bør tage initiativ til at fremme større miljømæssig ansvarlighed.
  9. Virksomheden bør opfordre til udvikling og spredning af miljøvenlige teknologier.
  10. Virksomheden bør modarbejde alle former for korruption, herunder afpresning og bestikkelse.

 

De fleste virksomheder er i dag meget bevidste om deres CSR strategier og prøver at opfylde de ovenstående principper, og de normer og holdninger som samfundet har. Men det kan diskuteres om virksomhederne laver CSR, fordi de er moralske, marketingstrategiske eller forretningsstrategiske, og det kan yderligere diskuteres, om det er et spørgsmål om morale, eller om det rent faktisk gavner noget.

 

Creating Shared value

Michael E. Porter og Mark. R. Kramer har for nyligt skrevet artiklen ”Creating shared value” som omhandler ovenstående problemstilling. Artiklen lægger op til, at man skal tænke CSR anderledes og ikke blot fokusere på hvad der er moralsk korrekt, men fokusere på at gøre det samfundsmæssigt bæredygtigt på lang sigt, og tænke det ind i forretningsstrategien.

 

Ifølge Porter og Kramer handler CSR i dag mere om at gøre noget godt for samfundet end at tænke i profit. Dog er der mange forretninger i dag som benytter klicheen ”at gøre noget godt for samfundet” til at profilere sig med, hvilket, ifølge Porter og Kramer, i virkeligheden blot er marketing.

 

Ifølge Porter og Kramer burde virksomheder tænke mere over, hvordan de skaber shared value, hvilket handler om, at man skaber økonomisk værdi gennem samfundsværdi. Det vil sige, at i stedet for at donere penge til velgørenhed, så investerer man pengene i bæredygtige samfundsprojekter, der på sigt er rentable.

Den pointe Porter og Kramer kommer frem til, kan kort sagt forklares ved at tilføje lidt til det gamle ordsprog:

”Giv en mand en fisk, og han har aftensmad…Lær en mand at fiske, og han har mad resten af sit liv, og du kan tjene penge på det han kan sælge til dig (tilføjelse)”.

Meningen er, at man ikke bare skal sende penge ned i et sort hul, men man skal sørge for, at pengene investeres i samfundsprojekter, der også vil skabe merværdi til virksomheden.

 

Man kan også sige, at man ikke skal nøjes med at tænke CSR som kortsigtet marketingsværdi, men man skal tænke i langsigtet investeringsprojektstrategi.

 

De områder Porter og Kramer omtaler som stærke CSV muligheder for at tjene penge, samtidig med at man gør noget godt for samfundet er:

  • Energi forbrug (Optimer forbruget af fossile brændstoffer).
  • Vand forbrug (undlad at bruge mere bearbejdet vand end nødvendigt).
  • Medarbejdersundhed .
  • Medarbejdersikkerhed.
  • Medarbejderfærdigheder.
  • Leverandøradgang (logistisk bedre placeret i forhold til sine leverandører. Fabrikken skal placeret optimalt i forhold til leverandørerne og kunderne.
  • Leverandør levedygtighed (hjælp leverandørerne til at blive bedre. Vær generøs med Know how og investeringer hos underleverandør).
  • Netværk og vidensdeling (vær placeret tæt på andre i samme branche og udvid kagen frem for at dele kagen, ved at benchmarke og dele know how).
  • Miljøhensyn.
  • Råvareudnyttelse.

 

Porter og Kramer understreger, at ikke alle samfundsproblemer kan løses af ovenstående punkter.

Jeg sætte dog spørgsmålstegn til, om ikke man kan skabe merværdi til sin virksomhed gennem donationer, ved for eksempel at reklamere for at virksomheden donerer penge til Afrika, hvis forbrugeren køber deres produkt. Eksempelvis reklamerede Rød Merrild i november 2011 med, at de giver 2 kopper kaffe til et godt formål, hvis man køber deres kaffe. Dette løser måske ikke samfundsproblemet, men donationen bliver bæredygtig på lang sigt, idet virksomheden sælger mere kaffe og samtidig hjælper et samfund.