ANT & Diskurs

Håndbog for forretningsarkitekter & enterprise arkitekt

Forretningsarkitekten forstår forretningen, teknologierne og kan arbejde med strategier og processer på tværs af organisationen.

Enterprise arkitekten kan udvikle en fremtidig enterprise arkitektur, der kan forstås af forretningen så den kan blive fulgt i praksis.

Aktør-netværk teorien

For at tegne en mental model, så kan Aktør-netværk teorien (ANT) sammenlignes med en meget abstrakt interessentanalyse. I ANT er interessenterne ikke kun menneskelige aktører, men også ikke-menneskelige aktører (aktanter), hvor de er forbundet i et netværk. Aktørerne eller aktanterne kan ikke, som i en interessentanalyse, betragtes isoleret, men de skal ses i den sammenhæng de er i netværket.

For at forstå ANT skal man kigge nærmere på, hvor den videnskabeligt er udviklet fra.

ANT er fra den socialkonstruktivistiske tankegang udviklet af Bruno Latour, Michel Callon og John Law. Inspireret af teorier som Habermas’ erkendelsesteori, Thomas Kuhns paradigmer, semiotik, fænomenologi og hermeneutikken.

Når man befinder sig i ANT paradigmet, så er ens verdensbillede norminalistisk, erkendelsesteorien er anti-positivistisk, den menneskelige natur er deterministisk, og metodologien er ideografisk.

Essensen i det er, at vi mennesker lever i vores eget paradigme bestående af vores egne personlige erfaringer og viden. I denne tankegang er viden og erfaringer ikke objektivt men subjektivt.

Dette paradigme er der ingen som helt 100 % kan forstå, og kun via korrekt retorik og korrekt fortolkning kan to forskellige personer forstå hinanden, måske 80 %, men aldrig 100 %.

Hvor kommer så denne viden og erfaring fra, altså hvad er det som får os mennesker til at have en bestemt mening, og agere som vi gør? Det har teorien som Social Construction of Technology (som ANT udsprang fra), et meget markant synspunkt på. Her snakker man om ”for bestemt” også kaldt ”determinisme”. (Hvis man ikke lige kender betegnelsen ”determinisme” og dens mening, så kan det sammenlignes med kristendommens ”skæbnen”, hvor det omvendte er ”den fri vilje” også kaldes ”voluntarisme”).

 

Teknologi og samfund - determinisme er de to underpunkter som Social Construction of Technology's (SCOT) koncentrerer sig om. Kort fortalt så betyder det, at vi mennesker og vores innovationer er bundet af det sociale og den teknologiske virkelighed (eller paradigme), og dermed bestemmer vi egentligt ikke selv, men det er teknologien og samfundet som direkte og indirekte bestemmer for os. Det var for eksempel i vikingetiden ikke muligt at rejse rundt om jorden og komme tilbage fra den anden side, da samfundet troede at jorden var flad. Eller det var for eksempel ikke muligt at rejse op til månen i år 1930, fordi man ikke havde teknologien til det. Så ser man verden fra disse briller, så er der en masse samfunds og teknologiske barrierer, der gør at vi mennesker slet ikke tænker i visse baner, da det ikke er ”gørbart”.

 

Normalt når man snakker konstruktivisme, så er alt meget subjektivt og voluntaristisk, men denne teori påpeger netop det, at mennesket er bundet af den verden vi lever i, og vi kan forvente at mennesket opfører sig ud fra de normer, værdier og teknologier, som samfundet eller netværket er bygget af. Derfor er pointen, at man skal undersøge samfundet/netværket og teknologiens oprindelse og mening, ved at sætte sin egen for forståelse på spil men stadig bevare sin skepsis (kritisk teori). En anden pointe er at samfundet vil være påvirket af teknologien og teknologien af samfundet.

For bedre at forstå ANT vil jeg kort præsentere de begreber som teorien omhandler:

  • Aktør
  • Netværk
  • Translation (oversættelsen)
  • Sort boks
  • Stabilisering

 

De to begreber som udgør navnet på teorien er Aktør og Netværk.

Aktør er et semiotisk begreb, hvor betydningen ikke blot er en aktør, men er selve handlingen, som kan udføres af hvad som helst, menneske eller ikke menneske (jeg vil i resten af artiklen kun omtale aktør og aktant under samme betegnelse, nemlig aktør).

Netværk er defineret som en relation mellem aktørerne, hvor deres betydning skal ses i forhold til hinanden. Man kan altså ikke se isoleret på en aktør og dermed forstå den korrekt, hvis man ikke forstår helheden af netværket først, hvilket er en iterativ proces, hvor man hele tide får mere og mere indsigt.

De næste tre begreber (translation, sort boks og stabilisering) er lidt svære for mig at forklare på en pædagogisk måde, uden at kigge tilbage i SCOT teorien som ANT som sagt udsprang fra.

 

SCOT er en teori som handler om at forstå den teknologiske udvikling i et socialt perspektiv, den består af seks faser:

  • Relevante sociale grupper
  • Fortolkning
  • Lukning, (ved slut af projekt)
  • Stabilisering
  • Teknologisk ramme,
  • Bredere social kontekst- og forståelse.

Forestiller vi os, at vi skal lave en teknologisk innovation, så bliver innovationen udviklet af en projektgruppe. Denne projektgruppe består af relevante sociale grupper med forskellige paradigmer. Det er her en god ide at samle de mennesker med samme kultur/subkultur i gruppe med hinanden, da de tænker ens. Ulempen er, at innovationen kun bliver betragtet færre tankegange.

Selve udviklingen af innovationen foregår i en proces, hvor de sociale grupper med deres forskellige paradigmer fortolkes, og via forhandling (magt) og fælles accept og forståelse vil udviklingsprocessen af projektet lukkes. Der vil nu være en stabilisering, hvor den endelige innovation vil få en bestem form. Den stabiliserede form underbygger de teknologiske rammer, som udgør den måde man løser projektet på. Desto mere den enkelte medarbejder har adapteret de fælles fortolkede teknologiske rammer, desto bredere social kontekst og forståelse er der for projektet.

 

SCOT beskrivelsen gør det nu muligt for mig, at beskrive de sidste tre elementer fra ANT’en.

Translationen vil kunne sammenlignes med selve forhandlingen og fortolkningen i SCOT teorien. Translationen er den betydning aktøren har i netværket, og hvor meget magt har den enkelte over de andre. Man kan for eksempel sige, at et ERP system er designet som det er, fordi man har fortolket arbejdsgangen på en bestemt måde og forhandlet sig til dette system. Man kan også sige, at et ERP system, har fået meget magt over medarbejderne, da systemet kræver, at de bliver nødt til at udfylde bestemte formler på en bestem måde for at få en oplysning (eller oploade).

Den sorte boks kan passe godt ind her i forståelsen. Det er nemlig de ting, som man er enige i, og som man ikke skal fortolke længere. For eksempel så er medarbejderne enig i, at hvis de udfylder formlerne i overstående eksempel, så vil de kunne få deres information. Altså en viden som ikke skal til forhandling længere.

Det får os til at stå tilbage med stabilisering som skal forstås på samme måde som i SCOT teorien, men her er det ikke stabilisering af innovationen, men af netværket. Netværket virker kun så længe aktørerne accepterer/tror på, at det virker.

 

Diskurs analyse

Diskurs handler ligesom ANT teorien om det subjektive. Forskellen er, at her er man 100% voluntaristisk, og man kan kun finde sandheden ved at komme ind i hovederne på folk. Diskurs betyder ”samtale” eller ”løben frem og tilbage”.

For at forstå tankegangen bliver vi igen nødt til at kigge på nogle andre ældre teorier som diskursanalysen udsprang fra Habermas erkendelsesteori & Niklas Luhmann autopoiese (se under fanen "Filosofi" og "Luhmann").

 

Når man snakker diskurs, kan man gå to veje. Man kan snakke om lingvistikken, eller man kan snakke sociologien. Hvis vi kigger på lingvistikken først, så tror jeg, det er nemmere at forstå sociologien.

På en undergren til lingvistikken er der noget som hedder semiotik, som betyder ”tegnfortolker”. Kort fortalt, så handler det om at oversætte et tegn til et objekt. Dette foregår ved at tegnet repræsenterer noget, som så skal fortolkes, hvorefter tegnet peger på et objekt. For eksempel betyder ”:)” oven en sms, at afsenderen er glad. Dette tegn giver kun mening, hvis modtager også kender tegnet. Hvis modtager ikke kender tegnet, så er det usikkert hvad han/hun ligger i det. Denne logik skal man bruge, når vi går over i sociologien.

På samme måde som tegn og sprog kan fortolkes forskelligt fra person til person og fra kultur til kultur, så kan den måde vi kognitivt tolker omgivelserne på være forskellige fra person til person og er konstant i udvikling. Hvis man oversætter diskurs til viden, så er noget i diskurs når man er enig, og i ikke-diskurs når man er uenig.

 

For bedre at forstå diskursanalyse, vil jeg kort præsentere de begreber som teorien omhandler:

  • Diskurs
  • Knudepunkt
  • Diskursive felt
  • Subjektet
  • Hegemoni

 

Vi har været inde på hvad diskurs er, og hvornår noget er diskurs, men hvordan bliver noget diskurs? Det er et lidt blødt emne.. Hvis vi siger, at diskurs er ”sandheden”, og sandheden er relativ, så er der to begreber som gør sandheden til sand. Det er ”betegnelsen og betydningen”. På engelsk hedder det ”signifiers” og ”signified”. Hvis vi bruger semiotikken fra før, så er betegnelsen selve tegnet og betydningen er det, som modtager fortolker det til oppe i hans hoved. I sms eksemplet var tegnet ”:)” betegnelsen, og ”jeg er glad” var betydningen. Dvs. at en sandhed kan fortolkes anderledes, hvis modtager ikke kender tegnet. I sociologien er det det samme, her er det bare det kognitive, som gør at vi mennesker ikke oplever den samme virkelighed og dermed kan fortolke den anderledes.

Det bringer os til knudepunktet, som er det punkt i fortolkningsprocessen, hvor fortolkningen sker. Knudepunktet med sms’en er selve beskeden som bliver sendt og læst. I sociologien er det de steder hvor der er interaktion med forskellige aktører. Det flet eller netværk som modtager befinder sig i, kan gøre at flere interaktioner får ham/hende til kognitivt at fortolke tingene på en bestemt måde. Dette hedder det diskursive felt. Man kan sammenligne det lidt med netværket fra ANT teorien, hvor netværket er defineret til alle aktørerne i et system.

Det bringer os til de sidste to begreber, som er subjektet og hegemonien. Subjektet er sandheden af det diskursive felt. Altså hvordan bliver sandheden fortolket, hvilken mening har den. Det er hegemoniet der bestemmer, hvordan subjektet skal fortolkes. Det er igen meget blødt, men det kan sammenlignes lidt med betegnelsen og betydningen fra før, hvor betegnelsen af subjektet får tildelt den bestemte betydning via magt. Den eller det der har magten over diskursen, bestemmer hvordan vi kan tænke og tale om verden. Magt er ikke altid lig med en konflikt, det kan også foregå helt pr automatik, som for eksempel når en stationær computer har magten til at bestemme, hvor man skal sidde (fordi den er for tung at flytte rundt på hele tiden).

Hvordan bruger man så diskursanalysen?

Ligesom ANT teorien er diskursanalysen ikke en konkret fremgangsmåde til at håndtere et problem på. Det er nok nærmere et paradigme, som giver os en tankegang, som vi normalt ikke har. Her drejer det sig om at være meget mere subjektiv end ANT teorien, og forstå hvorfor folk agerer, som de gør. Værktøjet vi får af teorien er forståelsen for, at folk giver subjekter forskellige betydninger, og forstå denne betydning. Eller fra semiotikkens verden, at forstå hvorfor betydningen i et tegn fra fx danmark betyder noget helt andet i Kina.

 

Fremgangsmåden i en diskursanalysestrategi:

  1. Hvem er de involverede?
  2. Identificer diskussionsfeltet.
  3. Identificer knudepunkterne og betegnelsen.
  4. Identificer andre subjekter og betegnelsen i dem.
  5. Analyser processen hegemoni.