Forretningsarkitekten forstår forretningen, teknologierne og kan arbejde med strategier og processer på tværs af organisationen.
Enterprise arkitekten kan udvikle en fremtidig enterprise arkitektur, der kan forstås af forretningen så den kan blive fulgt i praksis.
David John Snowden er en walisisk professor som har opfundet Cynefin modellen, hvor Cynthia Kurtz (hans kone) senere har været med inde over for at videreudvikle den.
Hensigten med modellen var at skabe et vidensflow- system der kunne skabe mening i forhold til vidensdeling/innovation i en kompleks verden. Denne model gør, til forskel fra Burrell & Morgan, det synligt hvordan en innovation kan overlappe paradigmerne.
Modellen er opbygget med en enten orden eller uorden verden, og et højt eller lavt abstraktionsniveau . (se Figur 1).
Figur 1: Snowden Cynefin domæne.
Orden og uorden skal i denne forbindelse defineres som, at ”noget” kan enten have generelle definitioner/hypoteser eller ej. Her tolker jeg, at orden er, at ”noget” har en definition, og uorden at ”noget” ikke har en definition. For eksempel kan alle blive enige i, at jordbær er en frugt (orden), hvor selve dommen om det smager godt, ikke er noget man kan definere, da alle har forskellig smag (uorden).
Hvor høj og lav abstraktionsniveau, i denne sammenhæng, kan sammenlignes med at
noget et nemt eller svært at forholde sit til. For eksempel er det nemt at forholde sit til hvordan man selv synes et jordbær smager, med det kan være svært at forholde sig til om alle oplever den samme smag. Omvendt når alle er enige om, at jordbær smager af sommer, så er det igen noget man kan forholde sig til (da sommer er kendt), og dommen er igen kommet ned på et lavere abstraktionsniveau.
Skal man som forsker arbejde og præsentere på det lave abstraktionsniveau, skal man kunne tænke meget abstrakt, da opgaven nøjagtig dér er at få viden op på det høje abstraktionsniveau, så alle kan ”forstå” det. Altså man skal evne at kunne tænke kreativt og ud af boksen og sætte tingene i nye ukendte systemer, som giver mening for andre. Man skal også kunne evne ikke at blive fanget af de allerede identificerede forskningsdomme, da der er risiko for at de er falske.
De fem verdener som Snowden definerer er:
Afslutningsvis omhandler teorien også, hvordan mening bliver til mening, og hvordan man går fra det ene paradigme over i det andet i en kompleks verden, som Figur 2 nedenfor illustrerer.
Figur 2: Cynefin Knowledge flow.
Her kan tilføjes at Figur 3 er en ideal model for vidensflow, hvor man skal bemærke, at forskerne kommer alle fem paradigmer igennem, hvori man kører i en iterativ proces.
Snowden og Kurtz har rettet opmærksomheden mod grænseovergangen i forskellige situationer, da man skal være meget opmærksom på, hvordan man bærer sig ad i et ”paradigmeskift”.
Der er 10 identificerede bevægelser, som Snowden og Kurtz har påpeget, netop for at gøre andre opmærksom på, hvordan viden skal håndteres.
Figur 3 nedenfor illustrere de 10 bevægelser:
Figur 3: 10 bevægelser. Kilde
De ti bevægelser
Snowden omtaler ”disorder” som et stort problem, da man vil være der, hvor der ingen mønstre er, og man vil rent ud sagt være på herrens mark, men man skal blot være opmærksom på, at paradigmet eksisterer, som det sted hvor ingen mønstre i kaos eksisterer, man opererer dermed uden for Chaos paradigmet (Snowden selv arbejder ikke med det i nogen af hans mønstre).
Som bidrag til dette, sammenligner jeg disorder med kritikken til Grounded theory (den bevæger sig uden for forståelse ), som siger, at man ikke kan gå til værks uden en form for viden. Ydermere vil jeg også påstå, at man altid vil have en eller anden form for forventning, før man starter. ”Rosenthal effekten ” som beviser, at menneskers adfærd påvirkes af de forventninger, som omgivelserne giver udtryk for er med til at illustrere, at man overfører forventninger til resultatet fra omverdenen eller fra en selv.
Jeg deler derfor ikke tankegangen at noget kan være 100% i disorder for fx projektlederen, men jeg deler overbevisningen at det kan være en 100% forkert forventning, eller for-forståelse man kan have som projektleder, og at man langsomt vil forstå sandheden.