Håndbog for forretningsarkitekter & enterprise arkitekt

Cynefin modellen

David John Snowden er en walisisk professor som har opfundet Cynefin modellen, hvor Cynthia Kurtz (hans kone) senere har været med inde over for at videreudvikle den.

Hensigten med modellen var at skabe et vidensflow- system der kunne skabe mening i forhold til vidensdeling/innovation i en kompleks verden. Denne model gør, til forskel fra Burrell & Morgan, det synligt hvordan en innovation kan overlappe paradigmerne.

Modellen er opbygget med en enten orden eller uorden verden, og et højt eller lavt abstraktionsniveau . (se Figur 1).

Orden og uorden skal i denne forbindelse defineres som, at ”noget” kan enten have generelle definitioner/hypoteser eller ej. Her tolker jeg, at orden er, at ”noget” har en definition, og uorden at ”noget” ikke har en definition. For eksempel kan alle blive enige i, at jordbær er en frugt (orden), hvor selve dommen om det smager godt, ikke er noget man kan definere, da alle har forskellig smag (uorden).

Hvor høj og lav abstraktionsniveau, i denne sammenhæng, kan sammenlignes med at

noget et nemt eller svært at forholde sit til. For eksempel er det nemt at forholde sit til hvordan man selv synes et jordbær smager, med det kan være svært at forholde sig til om alle oplever den samme smag. Omvendt når alle er enige om, at jordbær smager af sommer, så er det igen noget man kan forholde sig til (da sommer er kendt), og dommen er igen kommet ned på et lavere abstraktionsniveau.

Skal man som forsker arbejde og præsentere på det lave abstraktionsniveau, skal man kunne tænke meget abstrakt, da opgaven nøjagtig dér er at få viden op på det høje abstraktionsniveau, så alle kan ”forstå” det. Altså man skal evne at kunne tænke kreativt og ud af boksen og sætte tingene i nye ukendte systemer, som giver mening for andre. Man skal også kunne evne ikke at blive fanget af de allerede identificerede forskningsdomme, da der er risiko for at de er falske.

De fem verdener som Snowden definerer er:

• Known = her ved man, hvordan tingene hænger sammen, (Best Practice).
• Complex = her er der faktaviden som man ikke helt har identificeret, men den er der et sted, der bruges hermeneutisk tilgang. Årsag og effekt er kun sammenhængende set i bakspejlet. (Good Practice).
• Knowable = Samler flere syn på samme sag, før man udvælger, den man vil bruge. Her er der risiko for, at det man antog var rigtigt viser sig at være forkert. (Politisk Practice)
• Chaos = ingen sammenhæng mellem årsag og effekt (Innovativ Practice).
• Disorder (midten) = Desto tættere man kommer mod midten, desto mere uenighed blandt definitionerne er der. I midten er der uenighed, men desto mindre hullet bliver, desto mere konsensus er der (Consensus Practice).

Afslutningsvis omhandler teorien også, hvordan mening bliver til mening, og hvordan man går fra det ene paradigme over i det andet i en kompleks verden, som Figur 2 nedenfor illustrerer.

Her kan tilføjes at Figur 3 er en ideal model for vidensflow, hvor man skal bemærke, at forskerne kommer alle fem paradigmer igennem, hvori man kører i en iterativ proces.

Snowden og Kurtz har rettet opmærksomheden mod grænseovergangen i forskellige situationer, da man skal være meget opmærksom på, hvordan man bærer sig ad i et ”paradigmeskift”.

Der er 10 identificerede bevægelser, som Snowden og Kurtz har påpeget, netop for at gøre andre opmærksom på, hvordan viden skal håndteres.

Figur 3 nedenfor illustrere de 10 bevægelser:

De ti bevægelser

1. Collapse (Fra Known til Chaos) = Man går fra Known til Chaos, fordi man i en længere periode har ignoreret de øvrige paradigmer og dermed er tabt i en gammel forestilling. Det ses især, når store spillere forbliver i en stabil verden, for for sent at se den bryde sammen i Chaos uden at kunne gøre noget ved det.
2. mposition (Chaos til Known)= Når man er i en Chaos verden, kan man acceptere ting, man normalt ikke ville, som er prisen for at komme over i known verden igen.
3. Incremental improvement (Trinvis forbedring) (Fra Knowabel til Know og tilbage igen som gentages) = små skridt i innovationen (små forbedringer på eksisterende produkter) skaber en teknologisk vækst.
4. Exploration (udforske) (Fra Knowable til Complex) = En selektiv bevægelse som bruges i forskning ved at sætte for-forståelsen på spil.
5. Just in time transfer (Complexs til Knowable)= En selektiv bevægelse der bruges til retfærdiggørelse af ny viden. Den hedder just in time, fordi at man bruger den, når der er behov for det.
6. Swarming (Fra Chaos til Complex til Knowable) = Man går fra Chaos til Complex, når der er flere asymmetriske muligheder. Derefter er resten ligesom Just in time transfer. Swarming bruges til at kigge ud i verden, og se på hvilken ny viden der rører på sig. Derefter samler man de sidste nye ideer ind og retfærdiggører den nye viden i forhold til situationen.
7. Divergence-convergence (Divergent-konvergens) (Complex til Chaos og tilbage gentagende gange) = Bruges i situationer, hvor man gerne vil udfordre den viden, man næsten har i en iterativ proces. Er god til innovation.
8. Entrainment breaking (Medrivende nedbrydning) (Fra Knowable til Chaos til Complex) = Det er en periodisk bevægelse der bruges til at bryde ud af sin fastlåste tankegang. Konservative tankegange har ofte brug for at bevæge sig i Chaos for at udfordre de konservative mønstre.
9. Liberation (frigørelsen) (Fra Known til Complex til Knowable) = Periodisk bevægelse som er god til at indsamle ny viden, hvor man sætter sin for-forstålse på spil, retfærdiggøre sit valg, og måske kommer man tilbage igen med ny viden. Det vigtige i denne bevægelse er at bryde ud af de bureaukratiske rammer.
10. Immunization (Immunitet) (Fra Known til Chaos tilbage til Known) = Eksperimentelle type, som lige stikker hovedet op i Chaos for så derefter at komme tilbage igen. Man bruger den til at reflektere over sin viden, men uden at slå den ud af kurs.

Kritik til Snowden

Snowden omtaler ”disorder” som et stort problem, da man vil være der, hvor der ingen mønstre er, og man vil rent ud sagt være på herrens mark, men man skal blot være opmærksom på, at paradigmet eksisterer, som det sted hvor ingen mønstre i kaos eksisterer, man opererer dermed uden for Chaos paradigmet (Snowden selv arbejder ikke med det i nogen af hans mønstre).

Som bidrag til dette, sammenligner jeg disorder med kritikken til Grounded theory (den bevæger sig uden for forståelse ), som siger, at man ikke kan gå til værks uden en form for viden. Ydermere vil jeg også påstå, at man altid vil have en eller anden form for forventning, før man starter. ”Rosenthal effekten ” som beviser, at menneskers adfærd påvirkes af de forventninger, som omgivelserne giver udtryk for er med til at illustrere, at man overfører forventninger til resultatet fra omverdenen eller fra en selv.

Jeg deler derfor ikke tankegangen at noget kan være 100% i disorder for fx projektlederen, men jeg deler overbevisningen at det kan være en 100% forkert forventning, eller for-forståelse man kan have som projektleder, og at man langsomt vil forstå sandheden.