Filosofi

Håndbog for forretningsarkitekter & enterprise arkitekt

Forretningsarkitekten forstår forretningen, teknologierne og kan arbejde med strategier og processer på tværs af organisationen.

Enterprise arkitekten kan udvikle en fremtidig enterprise arkitektur, der kan forstås af forretningen så den kan blive fulgt i praksis.

Grundlæggende filosofi

Nedenfor er beskrevet en opsumering af forskellige grundlæggende filosofiske retningslinjer. På de underliggende faner er de mere moderne teorier (efter min mening), som er dem jeg bruger i mit arbejde.

Filosofi betyder ”kærlighed til viden”, hvor man hovedsageligt arbejder på følgende discipliner:

  • Metafysik
  • Erkendelsesteori
  • Videnskabsteori
  • Politisk filosofi
  • Etik
  • Logik
  • Æstetik

 

Overordnet set koncentrerer man sig i dag om ontologi (verdensbillede), epistemologi (erkendelsesteori) og etik (værditeori og normlære).

Disse tre filosofier påvirker direkte og indirekte hinanden, og kombinationerne skaber mange forskellige verdensbilleder (paradigmer).

 

Religion

Har man for eksempel en meget religiøs virkelighedsopfattelse, som den katolske kirke, så vil man vælge en erkendelsesteori ud fra denne. Også ens etik vil være påvirket af denne overbevisning. Det er bl.a. derfor, at den katolske kirke først i 1992 erkender det heliocentriske solsystem. Det passede ikke ind i den katolske ontologi før dér.

 

Naturvidenskab

Er ens verdensbillede, at man objektivt kan forklare fænomener i naturen ud fra astronomi, biologi, fysik, geografi, geologi og kemi via teorier og observationer, så er man naturvidenskabelig, eller tilhænger af den ”nomotetiske videnskab”. Her kan man kun forklare, hvordan verden er indrettet ikke hvorfor.

 

Rationalisme

René Descartes (1596 -1650) var en fransk filosof og matematiker og en af grundlæggerne af den rationalistiske tankegang. Den rationalistiske filosofi bruger deduktion som fremgangsmåde og via sansning sættes der spørgsmål til konklusionen igennem fornuft. Ikke alle sanser er sande, og derfor skal man bruge sin fornuft til at retfærdiggøre dem. Rationalisme er en måde at opnå viden uden at have behov for erfaringer, da man bruger sin fornuft, hvorfra ordet ræsonnerer, kommer fra.

 

Empirisme

John Locke (1632 - 1704) og David Hume (1711 - 1776) var nogle af de filosoffer som koncentrerede sig om epistemologi (erkendelsesteorier) der understøttede naturvidenskabens forklaringer. Dette endte ud i empirisme, som ud fra observationen kunne forklare fænomenet. Empirisme er upersonlig (objektiv) og kulturneutral. Metoden der hovedsagligt bruges er induktion, fordi der observeres ”nedefra og op”, frem for deduktion.

 

Klassisk positivisme

Auguste Comte (1798-1857) var en af grundlæggerne af Klassisk positivisme. Klassisk positivismen

repræsenterer den filosofiske grundholdning, at al viden er begrænset til sansedata, at denne viden kun kan nås gennem metodisk videnskabelig observation af virkeligheden, og at der kun findes én form for videnskabelig erkendelse - nemlig den naturvidenskabelige.

Indenfor klassisk positivisme arbejdes der med de tre følgende udviklingsstadier:

  1. Teologiske/fiktive
  2. Metafysiske/abstrakte
  3. Positive/reelle

 

Logisk positivisme / nypositivisme

Logisk positivisme (også betegnet nypositivisme) er en filosofisk retning udviklet i 1920'erne af Wienerkredsen. Den logiske positivisme har til forskel fra klassisk positivisme ikke teologi og metafysik med i overvejelserne for sandheden (fjerne religion og overtro).

 

Kritisk rationalisme

Karl Raimund Popper (1902 - 1994) var en britisk videnskabsfilosof og grundlægger af kritisk rationalisme. Popper mente, at man aldrig ville kunne bevise, om noget er sandt eller falsk (omvendt fra positivismen). Verden forandrer sig hele tiden og det som er sandt i dag er måske falsk i morgen. Derfor er det eneste man i dag kan sige, om noget er sandt eller falsk, er via brug af falsifikationisme. Så længe hypotesen ikke kan ”skydes” ned, så er det ”sandt”, eller ”det bedste bud (indtil videre)”. Det er deduktion man bruger, da Popper ikke mener, at induktion er mulig.

Kritisk teori

Inspireret af kritisk rationalisme, har Jürgen Habermas (1929- ) færdigudviklet den kritisk teori som beskæftiger sig med tre erkendelsesinteresser (se figure 1):

  1. Psyken (personens egen oplevelse)
  2. Naturen (natur- og omverdensforståelse)
  3. Samfundet (sociale relationer)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Figur 1: Habermass kritisk teori

 

Disse tre fænomener er i sammenspil med hinanden, og vi som mennesker er placeret i midten af trekanten. Grundet ens opvækst, uddannelse, miljø, erfaringer m.m. er vi som individer forskellige på alle måder og opfatter derfor samme fænomener på forskellig vis. Kritisk teorien bruger fænomenologi (studere menneskets erfaring(subjektivt)) til at forstå fænomener, også hermeneutik (fortolkning) og semantik (tegnfortolker) vil kunne bruges, så man kan få en objektiv forståelse af det subjektive. Sandheden er subjektiv og kan ikke observeres, hvorpå der bruges deduktion. Ydermere befinder kritisk teori sig i en verden hvor man er kritisk til de resultater man kommer frem med, og via hypoteser skal de afkræftes.