Arketyper

Håndbog for forretningsarkitekter & enterprise arkitekt

Forretningsarkitekten forstår forretningen, teknologierne og kan arbejde med strategier og processer på tværs af organisationen.

Enterprise arkitekten kan udvikle en fremtidig enterprise arkitektur, der kan forstås af forretningen så den kan blive fulgt i praksis.

Arketyper

Denne arketypedefinitioner er udarbejdet på baggrund af Helle Hedegaard Heins arketypeteori. Den er udarbejdet ud fra et treårigt Grounded theory forløb, som er foregået på Rigshospitalet og Det Kongelige Teater.

Arketypeteorien bliver ofte brugt i forbindelse med ledelse af mennesker, hvor man identificerer, hvem personen er, og derefter bruger de motivationsfaktorer der er tilpasset til arketypen.

Her skal man være bevidste om, at Carl Gustav Jung var den første som præsenterede begrebet arketype i hans dybdepsykologi, som Myers-Briggs senere udformede til 16 type indikatorer. Helle Hedegaard Heins og Jungs kategorisering af arketyper er dog meget forskellige. Jung koncentrerede sig meget om det introverte og det ekstroverte, hvor Helle Hedegaard Hein har mere fokus på det eksistentielle kald, hvilket åbner for en ny måde at tænke ledelse på.

Det resulterer i, at Helle Hedegaard Heins teori koncentrerer sig mere om at give lederne et værktøj, som de i samarbejde med medarbejderne kan få gensidig gavn af. Hvor Myers-Briggs koncentrer sig mere om at typeidentificere arbejderne til rekruttering.

Den ene går dermed mere ud på at finde medarbejdere der passer ind i organisationens paradigme, hvor den anden går mere ud på at imødekomme og udnytte forskelligheder, og dermed indrette organisationen så den kan håndtere alle typer mennesker.

Det eksistentielle er, især i Danmark, meget i fokus, hvilket er årsagen til, at jeg finder Helle Hedegaard Heins arketypedefinition mere relevant, også i forhold til projekter finder jeg Helle Hedegaard Heins arketypeteori relevant, da hun ikke kun identificerer arketyper, men også udarbejdede nogle objektive ”up to date” motivationsfaktorer, og giver et kvalificeret bud på hvordan man håndterer de forskellige arketyper, hvilket jeg synes er relevant i forhold til projekter, der skal appellere til projektdeltagerne og slutbrugeren (hvilket jeg uddyber i HCI afsnittet). Desuden vælger jeg at bruge teorien, fordi den er relevant i forhold til at sortere arketypestøj fra respondenternes svar under interviewdelen, hvilke jeg omtaler i underafsnittet ”Det situationsbestemte”.

 

Helle Hedegaard Hein benytter sig af teorier fra behaviorismen, kognitivismen og den humanistiske psykologi. Her kan nævens Taylorrismens behaviorisme - tankegang Scientific Management , kognitivismens retfærdigheds -, forventnings - og målsætningsteorier , samt den humanistiske psykologis behovsteorier med Maslow behovshierarki , Herzberg to faktor teori , McGregors x og y teori , McClellands og Alderfers E.R.G.-teori i spidsen.

 

Hun har i sine studier identificeret fire forskellige arketyper, som hun mener, at mennesket kan være. Hun mener ikke, at man udelukkende er enten den ene eller den anden arketype, men at man overvejende er én af dem. Helle Hedegaard Heins fire arketyper er:

1.Primadonnaen.

2.Præstations-tripperen (som har to undertyper).

3.Pragmatikeren.

4.Lønmodtageren.

 

Primadonnaer

Primadonna er den eneste som er drevet af eksistentielle motivationsfaktorer, hvor en form for højere ”kald” gør sig gældende. Kaldet kan også være en følelse af søgen efter mening.

 

En Primadonna kan blive motiveret af følelsen af at opleve flow, kick og identitet. Et flow defineres i denne sammenhæng som: Når man glemmer tid og sted, fordi man er dybt fokuseret. Flow opleves ofte i en krævende proces, hvor man kommer ud af sin comfort zone, men er kun et positivt flow så længe man løser ”problemet”. Hvis man ikke kan løse problemet, fordi man måske ikke har de rigtige ressourcer, så får det den modsatte virkning og kaldes en flow-frustration , som kan føre til en frustrations-regression , hvor medarbejderne vil rette sin frustration mod et lavere liggende behov pga. demotivation.

Kick følelsen er forbundet med følelsen af, at man får løst opgaven som tjener kaldet. Det er en følelse af, at man lykkes. Det føles som at være lykkelig eller blive høj. Primadonnaens kald (arbejde) er hendes identitet.

 

Hvis man skal motivere en Primadonna, skal man frem for alt sørge for, at hun kan forfølge sit kald. Ved at skærme hende for unødvendig støj, så som bureaukrati, samt stille de ressourcer til rådighed, som hun har brug for, så kan hun forfølge sit kald (kaldes også authentic alignment). Desuden er det vigtigt at være generøs med feedback, mod, og inspiration samt give konstruktiv kritik, og til sidst skal man gøre det klart og tydeligt, at det ikke er hendes identitet, man kritiserer, men hendes færdighed.

 

Præstationstripperen

Præstations-tripper er delt op i to typer, den introverte og den ekstroverte.

 

Den ekstroverte kan blive motiveret af følelsen af præstation, identitet som den bedste, og prestige kan give kick. Prestige kan opleves ved at blive anerkendt offentligt i form af: ansvar, ros, prestigesymboler som for eksempel lønforhøjelse, eller frynsegoder.

 

Hvis man skal motivere den ekstroverte præstations-tripper, skal man frem for alt sørge for at give offentlig ros og anerkendelse. En ekstrovert præstations-trippers værste mareridt er, at modtage en pris i et mørkt rum, hvor ingen kan se ham. Desuden skal han have mulighed for at udvikle hans kompetencer, så han fortsat kan være den bedste. Det er vigtigt for en ekstrovert præstations-tripper, at han ved hvad opgavens målsætningen er, da han så kan løse den på den bedst mulige måde.

 

Den introverte kan blive motiveret af følelsen af præstation, flow og får kick når han knækker den faglige nød.

 

Hvis man skal motivere den introverte præstations-tripper, skal man frem for alt sørge for at lade dem være i fred, i form af skærmende lederskab, og sørge for at de har de ressourcer, som de har brug for, så de ikke oplever frustrations- regressioner. Desuden er det vigtigt, at han kan få inspiration og ros, af en som ved hvad han snakker om, da falsk ros og sparring opleves som irritation.

 

Pragmatikeren.

En pragmatiker kan blive motiveret af work-life-balance, flow, kick, identitet, oplevet retfærdighed. Work-life-balancen betyder i den forbindelse, at han kan tage hjem og holde fri med god samvittighed. Desuden er det ikke kun familien som betyder meget for en pragmatiker, men også fællesskabet på arbejdspladsen har stor betydning (det er pragmatikeren der tager kage med til alle), da pragmatikeren tillægger tilhørsforholdet sin identitet. Retfærdighed opleves, når arketypens nettoresultatet er ligeså stort som de andres.

Desuden opleves kick og flow også, men fordi pragmatikeren ikke er lige så villig til at ofre sig, i forhold til sit arbejde, så oplever han det ikke så ofte som Primadonnaen.

 

Hvis man skal motivere en Pragmatiker, skal man frem for alt sørge for ikke at stresse dem. Der hvor en Primadonna bliver motiveret af at blive presse ud af sin comfort zone, da bliver Pragmatikeren stresset.

En måde at gøre dette på er skærmende lederskab, jævnlig positiv feedback, sørge for at give ham en drejebog, så han ved, at han overholder reglerne og på den måde kan have god samvittighed, når han tager hjem. Desuden er muligheden for selvbestemmelse og sociale relationer værdisat af Pragmatikeren.

Lønmodtageren

En Lønmodtager kan blive motiveret af en positiv bidrags-belønnings-balance, og når de oplever retfærdighed.

En positiv bidrags-belønnings-balance kan for eksempel forstås ved, at Lønmodtageren kan slippe af sted med at arbejde mindre, end det han får løn for. Eksempelvis ved bevidst at komme 15 min. for sent hver dag.

Lønmodtageren er den dyreste medarbejder og er den hyppigste kilde til frustration i organisationen, da han kan være årsag til frustrations-regression og forhindre de andre i at få kick og flows.

 

Hvis man skal motivere en lønmodtager, så kan man sørge for, at de oplever en positiv bidrags-belønnings-balance igennem løn, ros og evt. belønning. Desuden kan de nogle gange blive motiveret af en drejebog, så længe der er en gulerod.

Det kan her nævnes at i en vidensintensiv virksomhed, skal man gøre alt for at komme af med denne type medarbejdere, da de er gift for innovationen og vidensdelingen.

 

Afsluttende kommentar

Helle Hedegaard Heins råd er, at man altid skal indrette forholdene efter en Primadonna, da det altid er muligt at indpasse de andre arketyper efter denne .

 

Arketyper som ledere

En Lønmodtager vil som sagt ikke være en god medarbejder i en vidensintensiv rolle, og det siger derfor lidt sig selv, at de ikke vil fungere godt som ledere.

Men til gengæld kan de tre andre typer godt fungere som dygtige ledere, så længe de er i stand til at lede mennesker.

Det er vigtigt, at en Primadonna er rummelig, så hun er åbensindet overfor andres ideer og ikke kun følger sit eget kald.

En Pragmatiker kan være dygtig og ligefrem hyggelig, så længe at Pragmatikeren er ledelsespåklædt i kraft af en ledelseshåndbog eller anden form for strukturering.

En Ekstrovert er måske en af de mest målorienterede og villig til at bringe ofre, hvilket betyder at denne type også er en af de bedste ledere, man kan få, da de altid vil gøre det bedste for målsætningens skyld.

 

Kritik til Helle Hedegaard Hein

Jeg er som udgangspunkt ret begejstret for teorien, da jeg synes, det er relevant i forhold til at lede mennesker, at man skaber rammerne for selvledelse og selvstyre. Jeg mener ikke, at man kan lede vidensintensive virksomheder igennem kontrol og faste rammer, men at der er behov for medledelse igennem accept af en kompleks verden.

 

Teorien lægger især op til, at det er lederne som har ansvaret for, at organisationen kører, som den skal og ikke medarbejderne. Her menes der, at det er ledelsen som skaber rammerne for, hvordan organisation skal køre, men at det er igennem rammer som selvledelse og selvstyre, at man skaber de bedste resultater.

Jeg er af den overbevisning, at folk er forskellige og kræver forskellig håndtering, hvilket teorien ligger op til. Jeg synes, det er en god ide, at man her sætter noget mere fokus på psykologien bag det, at lede mennesker på en helt konkret og spiselig måde.

Med denne kognitive tilgang, guider man lederne til at gøre et aktivt forsøg på at forstå medarbejdernes kerneoverbevisning.

 

Ifølge den danske psykolog Henrik Tingleff er en kerneoverbevisning det grundlæggende billede af, hvordan mennesker opfatter verden og sig selv. Kerneoverbevisninger giver næring til de basale antagelser, som er regler mennesker forsøger at overholde for at kunne leve i deres verdensopfattelse. De basale antagelser giver næring til menneskers automatiske tanker, som er dem der opstår uvilkårligt og hurtigt i bestemte situationer. Kerneoverbevisning→Basale antagelser→Automatiske tanker.

Det er vigtigt, at have for øje at menneskers kerneoverbevisning kan være fejlagtige og dermed opbygge forkerte regler og basale antagelser, som igen fører til forkerte automatiske tanker. Det er blandt andet igennem denne model, at kognitiv terapi fungerer, hvor automatiske tankegange, så som angst for edderkopper, bliver ”omprogrammeret” ved at overbevise kerneoverbevisningen om, at de ikke er farlige.

 

På baggrund af ovenstående kan man diskutere, om Helle Hedegaard Heins kognitive motivationsteori er nok, og om ledelsen ikke skulle gøre et aktivt forsøg på at omprogrammere kerneoverbevisningen, og om guiden dermed ikke er lige lovlig simplificeret. Men her synes vi, at det er en rigtig god start (især for virksomheder uden HR-afdelinger), da ledelsen gør noget aktivt for at forstå deres medarbejdere.

 

Selvom jeg er glade for Helle Hedegaard Heins model, er der dog to observationer jeg har gjort mig, der gør at jeg sætter spørgsmålstegn til noget af hendes teori.

Først så er jeg ikke helt enige med hende i, at man kun er overvejende den ene eller den anden arketype. Jeg mener, at det også er situationsbestemt.

Dernæst synes jeg, at der er et hul i Helle Hedegaard Heins teori, da jeg mener der mangler en arketype.

Jeg har bidt mærke i, at Helle Hedegaard Heins metodevalg (grounded theory ) måske har hindret hende i, at identificere mønstre som eksisterer i andre kulturer. Her tænker jeg på, at undersøgelserne kun er foretaget i offentlige institutioner og ikke sammenlignes med det private regi.

Dette kan jeg eksemplificere ved at projicere arketyperne over på Burrell & Morgans paradigmedefinition (læs om Burrell & Morgan i fanen filosofi). Se nedenstående Figur 5 og uddybende forklaring.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Figur 5: Burrell & Morgan = Arketyper. Kilde: Egen produktion

 

Følgende vil jeg starte med at demonstrere og argumentere for mit valg af de fire arketypers placering i Burrell & Morgans paradigmedefinition, og bagefter vil jeg håndtere, hvordan det situationsbestemte kommer ind i billedet.

 

Primadonna

En Primadonnas verdensbillede, vil jeg argumentere for, er nominalistisk, og erkendelsesteorien er anti positivistisk, idet at hun er afhængig af sit eget indre kald, kick, og være i flow, der alle er vigtige elementer for hendes identitet. Primadonnaen er selv generøs med sine tanker og ideer, og forventer det samme fra sin ledelse, samt næring og inspiration, hvilket jeg vil vove at påstå også kan tendere til det egocentrerede (subjektivt).

Den menneskelige natur for Primadonnaen er voluntaristisk, da skærmende lederskab og authentic alignment skaber grobund for den frie vilje. Passionen for kicket og modet til at gå ud af sin Comfort zone er vigtigt for den voluntaristiske tankegang, og det er essentielt for Primadonnaen, at ledelsen kan holde arbejdsrum og personlig identitet adskilt, da det er en uhyre følsom proces at sætte sin egen for-forståelse på spil i søgen efter mening. En Primadonna ser ikke samfundet som en regulerende verden, men ser alle muligheder og lever derfor i en radikal ændringsverden. Dette ses også ved, at målet ikke er at få en medalje eller rigdom, men det er at løse problemet, som det nu skal løses. Altså søgning efter kaldet/meningen.

 

I denne forbindelse, synes jeg, der er to citater der er meget sigende i forhold til Primadonnaen, det ene er Sokrates’ ”As for me, all I know is I know nothing” og det andet er F. Scott Fitzgerald "The test of a first-rate intelligence is the ability to hold two opposed ideas in the mind at the same time, and still retain the ability to function".

Derfor vælger jeg at placere primadonnaen i det radikalhumanistiske paradigme.

 

Eksempler på en professionel Primadonna arketype vil være: Filosof, forsker osv.

 

Præstations-tripper

En præstations-trippers verdensbillede vil jeg argumentere for er nominalistisk, og erkendelsesteorien er anti positivistisk, idet at søgningen efter anerkendelse kan ligge i en subjektiv fortolkning. Den menneskelige natur er for en præstationstripper voluntaristisk, men ved at forholde sig til den regulerende verdensopfattelse kan han være mere målbevidst ”her og nu”. Det ville være en katastrofe, hvis hans resultater bliver alt for visionære, og først giver ham præstige efter hans død (det ville være en stor katastrofe, hvis en præstations-tripper fik sendt sin guldmedalje med posten).

Han skal også skærmes mod unødvendig støj for ikke at blive forstyrret og forhindret i at tænke, hvor authentic alignment også bidrager med den balance, han har brug for.

Metodologien for en Præstationstripper er en blanding af ideografisk og nomotetisk, idet at præstationskick og faglig nød-kick kun kan forekomme, når organisationen har ”regulering”, hvilket betyder at løsningen skal passe til verden, som den er. Derfor placerer jeg ham i det fortolkende paradigme.

 

Eksempler på en professionel ekstrovert Præstations-tripper arketype vil være: Kendisser (musik, sport, skuespil), Kok osv.

Eksempler på en professionel introvert Præstations-tripper arketype vil være: Arkitekt, tolk osv.

Pragmatiker

En Pragmatikers verdensbillede vil jeg argumentere for er realistisk, og erkendelsesteorien er positivistisk, fordi han tror der er en universel sandhed, hvilket kan ses ved at han lægger meget vægt på sin work-life balance, får ros og anerkendelse, når hans målsætning nås. Dette betyder alt sammen, at han ved, hvornår han lever op til de forventninger der er til ham i hans regulerende verden.

Den menneskelige natur og metodologi er for Pragmatikeren deterministisk, som bl.a. en dagsorden og skærmende lederskab kan hjælpe med at skabe.

Pragmatikerens behov for sociale relationer kan bekræfte en form for nomotetisk og regulerende verdensbillede, da man i sociale kontekster er underlagt regler og normer, hvilket alt i alt placerer ham i det funktionalistiske paradigme.

 

Eksempler på en professionel Pragmatiker arketype vil være: Revisorer, politimand osv.

 

Lønmodtageren

En Lønmodtagers verdensbillede vil jeg argumentere for er realistisk, og erkendelsesteorien er positivistisk, fordi han tror der er en universel sandhed og derfor lægger vægt på et positivt bidrags-belønnings- og ros forhold. Den menneskelige natur og metodologi er for lønmodtageren deterministisk og nomotetisk, da han tror, at alt er enten sandt eller falsk og kan måles og vejes ud fra et regulerende verdensbillede, hvilket placerer ham i det funktionalistiske paradigme.

 

Eksempler på en professionel Lønmodtager arketype vil være: Fabriksarbejder og kassemedarbejder osv.

 

Mangler en arketype

Som Figur 5 tydeliggør, så kan man se, at der mangler en arketype i det radikal strukturalistiske paradigme.

Efter mange overvejelser er jeg kommet frem til, at det er en arketype, man ikke bare kan ignorere, og som ikke på tilfredsstillende vis kan blive underlagt en af de andre typer eller en kombination deraf.

Derfor er jeg kommet frem til, at betegnelsen POLITIKEREN er passende til det radikal strukturalistiske paradigme.

 

Politikeren

Jeg bygger opfattelse af politikeren på egen analyse af, hvordan jeg mener en person i det strukturalistiske paradigme ville tænke.

 

En Politiker ved, at alle tænker forskelligt, og i den forstand er han subjektiv, men fordi det kun er det vigtigste argument som vinder, så har han på en måde en objektiv verdensopfattelse. Objektiviteten i det radikale ændringsverdensbillede betyder, at denne objektivitet kan ændres til en anden objektivitet, hvis magten skifter.

Erkendelsesteorien er også anti-positivistisk i den forstand, at han ved, at alt er relativt, det kommer an på situationen/smagen, men igen er det for en Politiker ligegyldigt hvem, som siger hvad, da det kun er argumentets magt som bestemmer, hvilket giver ham en objektiv overbevisning.

En Politiker har den holdning, at man må mene, hvad man vil, man har en fri vilje og har mulighed for at søge forståelse for unikke fænomener ved at sætte sig ind i systemet og retfærdiggøre sit valg ud fra en situationsbestemt fornuft, hvilket placerer ham i det radikal strukturalistiske paradigme.

 

Eksempler på en professionel Politiker arketype vil være: Advokat og politiker osv.

 

Det situationsbestemte

Som ovenstående fremhæver, så placerer professioner sig i bestemte paradigmer . Men jeg påstår dermed ikke, at alle fabriksmedarbejdere er Lønmodtagere, eller at alle filosoffer er Primadonnaer, jeg påstår blot, at situationen for en fabriksmedarbejder er lønmodtager, fordi jobbet påkræver det, og det er denne situation, der nogen gange kan virke lidt støjende i analysen, men selvfølgelig er der også fabriksmedarbejdere som er Primadonnaer.

 

Støjen kan dog i værste fald føre til en forkert arketypeanalyse.

For eksempel vil en politimands paradigme være funktionalistisk, og hans situation er dermed en Pragmatiker/Lønmodtager. Her skal man dog passe på med at være for hurtig på aftrækkeren, da en for hurtig analyse af hans arbejdstilgang ikke vil afsløre hans rigtige arketype, da en politimand godt kan være Primadonna og arbejde i det funktionalistiske paradigme alligevel. Som Primadonna ville han være nem at identificere, hvis man kiggede lidt dybere, fordi han ville skille sig så markant ud i forhold til den normale Pragmatiker/Lønmodtager politimand. Han ville være en af de betjente, som ser helt anderledes på ”politiarbejdet” og måske virke ligefrem underlig i hans kollegas øjne. Men det ville samtidig være hans nysgerrighed og engagement, der bevidst eller ubevidst ville identificere nye mønstre og muligheder og dermed være med til at skabe fremtidens politimand. Hvis han ikke fik lov til at udfolde sin nysgerrighed, er det min overbevisning, at han med tiden vil reduceres til lønmodtager pga. frustrations-regressionen teorien (omtalt under Primadonnaer).

 

Se Figur 6 som illustrerer arketyper under de forskellige paradigmer.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Figur 6: Arketyper i situationen. Kilde: Egen produktion.

Kombinationen hvor politimanden er Primadonna i det funktionalistiske paradigme er dog helt speciel, da det er det eneste paradigme, hvor to ”Known” modsætninger (fra Snowdens cynefin teori - læs mere om det under afsnittet "filisofi") kan mødes i et ”Chaos”, hvilket vil betyde at hvis man er her i for lang tid, opstår der ubalance og man vil blive tvunget ned i det radikal humanistiske paradigme. Dette kaldte Hegel tese (sætning) – antitese (modsætning) = syntese (sammensætning) .

 

Primadonnaen i den funktionalistiske paradigmekombination er efter min opfattelse det eneste sted, hvor en arketype vil blive tvunget over i et andet paradigme. De andre kombinationer vil derfor ikke medføre et paradigme skift.

 

Det vil sige, i forhold til min kritik af Helle Hedegaard Heins teori betyder det, at man stadig overvejende er en arketype, men man skal tænke i flere dimensioner og ikke kun i én. Man kan befinde sig i en arbejdssituation, fritidssituation eller anden opgavesituation, hvor man ud fra Burrell & Morgan er i et bestemt paradigme pga. situationen, men hvor man ud fra Helle Hedegaard Heins Arketyper samtidig er en type, der identificeres som liggende i et andet af Burell & Morgans paradigmedefinitioner.

Tanken ved denne todimensionelle teori er, at man nu kan forklare, hvorfor man kan være Lønmodtager i en situation, men Pragmatiker i en anden, da situationen er med til at bestemme, hvordan man tænker, men man vil dog stadig have snerten af sin overvejende arketype.

Hvad kan man så bruge dette til? Hele pointen med denne redegørelse er, at man langt nemmere kan identificere arketyperne end førhen. Nu hvor man også har situationen med i sin analyse, optimerer det analysen. Der hvor den originale arketypeanalyse ofte har svært ved at identificere personen, fordi han/ hun er i en arbejdssituation, så har den nye todimensionelle arketypeteori det langt nemmere.

For eksempel så havde Helle Hedegaard Hein svært ved at placere Christian Stadil (adm. direktør for tøjfirmaet Hummel), hvor hun vurderede ham til at være enten Primadonna eller ekstrovert Præstations-tripper. Hun byggede sin analyse på, at han var meget på i medierne, og tilføjede at dette kunne både være fordi, han gerne ville ses, som er typisk for den ekstroverte Præstations-tripper, men samtidig kunne det også være fordi, han bare var Primadonna og meget engageret i sit kald.

Her er min justering til teorien meget mere nøjagtig, da man tager situationen med i sin betragtning.

Situationen kan være to ting: Enten er Christian Stadil designer og befinder sig i den verden, hvor man skal tænke ud af boksen, være innovativ, der hvor der ingen regler er endnu, det vil sige i det humanistiske radikale paradigme. Eller også er Christian Stadil promoter/sælger, og befinder sig i en verden som er regulerende og subjektiv, det vil sige i det fortolkende paradigme.

Er tilfældet, at han befinder sig i det humanistiske radikale paradigme, så synes vi, han skiller sig meget ud, da han netop er meget på. En ægte Primadonna ville i sådan en situation være meget mere engageret i selve det at designe, og ligge sine kræfter hér og ikke i massemedierne. En ægte Primadonna i situationen, ville synes det ville være forkert, hvis han skulle tvinge alle andre til, at synes hans design er de bedste, det ville være falsk.

Ser vi på situationen som promoter for Hummel, så skiller Christian sig ikke meget ud her. Som Promoter er han på, alle de steder hvor han kan komme til det, også selv om det slet ikke handler om Hummel, så længe han bare kan lave lidt product placement, i form af egen tøjudsmykning.

Derfor er der ingen tvivl for mig om, at Christian Stadil er ekstrovert Præstations-tripper.

 

Denne justering af teorien, hvor man ”sorterer situationsstøjen” fra, vil jeg bruge i analyser, til at sortere støjen fra, hvilket i praksis betyder, at man først kigger på situationen, for derefter at se om respondenten skiller sig ud, for derigennem at finde arketypen.

Det betyder også, at situatioen er med til at bestemme, hvorfor respondenten har nogle situationsbestemte holdninger.

Nu har jeg præsenteret tre teorier, hvor jeg har projiceret dem over på hinanden, hvilket der i Figur 7 er lavet et overbliksbillede af.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Figur 7: Overbliksbillede over de tre teorier. Kilde: Egen produktion.

 

Afsluttende kommentar

Det er min holdning, at menneskers overvejende arketype kan ændre sig med tiden. Det handler om, at den kognitive kerneoverbevisning kan ”omprogrammeres” igennem nye erfaringer eller praksis øvelser.